Loading Selected Work...
Menu

Tyveri Udstyr…update

Tyveri Udstyr…update

Det var da lidt uhyggeligt. Da jeg postede indlægget om tyveri af udstyr her til morgen var der gang i tyverierne. Og politiet mener stadig ikke at tyve går specielt efter fotografers udstyr…. come on.

Tyveri – Udstyr…..

Tyveri – Udstyr…..

Hvis der er noget der fylder meget som fotograf er det tyveri af udstyr. Inden for de sidste år er der sket utrolig mange indbrud i biler og private hjem. Det er ikke kun udstyret det går ud over men også den belastning der er ved lige pludselig at have indbrudstyve i sit hjem midt om natten mens ens famile og en selv ligger og sover. Pressefotografer har og er her en udsat gruppe – (selvom politiet mener vi ikke er udsatte – syntes måske de skulle se lidt på historikken inden de siger noget sådan vrøvl) – men vi er en udsat gruppe. Det vi arbejder med er en drøm for mange også de kriminelle.

Hvad gør man så. Man kan lave sit hjem og bil om til Fort Knox. Det er der noget der har valgt. Jeg er gået en mere “besværlig” vej. Jeg har adgang til et lager tæt på hvor jeg bor og der er det et lokalt Fort Knox med alt det udstyr der nu skal til + alarm central og en masse andet. Det er selvfølgelig besværligt men jeg har det godt med at bruge de 5 minutter det tager – og det tager ikke mere. Og nej – jeg poster ikke billeder fra lageret 😉 Hvis nogle personer alligevel vil gøre forsøget på min hjemadresse må de gerne begynde at tømme bagerste kælderrum – det trænger helt vildt. Og iøvrigt blev den sidste der forsøgte anholdt 2 timer senere.

På banen igen…

På banen igen…

Så er jeg igang igen – det tog længere tid end jeg havde regnet med. Ondt i ryggen er ikke til at spøge med. Nok om det – jeg er klar.

Startede ud med 2 gode opgaver – behøver ikke at fortælle jeg har verdens bedste job. To meget forskellige opgaver.

Første opgave var på flyvestation Karup – med journalist Christian Brøndum – hvis han ikke allerede  ved det skal han vide at han er rigtig god at arbejde sammen med. Vores historie går jo rigtig mange år tilbage på Berlingske og nu begge som freelance

Anden opgave var Superliga fodbold i super solskin. Det er dejligt, men giver også lidt udfordinger når den ene del af banen er badet i blænde 22 og den anden del af banen i nærmest mørke.

Lidt teknik. Billedet fra Karup er lavet med det lys der var i bunkeren. 800 iso – 1/20 sek og bl 2.8 – Det betyder der er mange – ja rigtig mange fejlskud hvor der er bevægelses uskarphed – det køber jeg gerne når jeg har mulighed for det. Stemningen på billedet bliver bare bedre til denne type optagelse. Fodbold – alle billeder taget til aftenens superligakamp er lavet med 400 mm – Det er sjældent jeg bruger andet til fodbold – måske skulle jeg tvinge mig selv til at bruge noget andet for at varierer lidt – det tror jeg lige jeg giver en tanke de næste par dage.

Superliga Foto: Claus Fisker

Superliga
Foto: Claus Fisker

Arkiv Arkiv

Arkiv Arkiv

Arkiv foto – Ja for en (tidligere) bureaufotograf er det et stort must! Hver gang jeg er på opgave tænker jeg på flere ting – men en ting er sikker hvergang – Arkiv! De sidste par dage har jeg været “grounded” – ryggen startede for et par dage siden at lave mega store problemer og de første par dage vil jeg helst ikke skrive om – ud over det har gjort ondt ont og atter ondt. I dag (mandag) kom jeg så til kiropraktor og har det bedre (ikke 100%) – Måtte aflyse en opgave med Superliga – men den indhenter jeg jo nok. Tiden er så gået med at være on and off – og inden for få timer så jeg disse to billeder som viser lidt om vejret. Så gik tiden med det…. Iøvrigt er 56.433 styk billeder at tage af i Scanpix arkiv…

PS Da jeg ringede til forsikringen ville de lige tjekke mine data endnu engang – jeg har været med i den siden 2002 og den har aldrig været brugt – det syntes Tryg var så usædvanligt at de lige tjekkede om det var rigtigt 😉

Arkiv - Foto: Claus Fisker

Arkiv – Foto: Claus Fisker

Kolding Fotoklub – ny….

Kolding Fotoklub – ny….

Det blev en fin aften. Ja det er jo min oplevelse. Helt ærligt havde jeg glædet mig – det er jo ikke hver dag man står og skal rulle sit fotograf liv ud for åbent tæppe. Der er jo flere former for fotografi. Der hvor fotografen sætter billeder og sig selv i scene – og den ande type hvor man gerne vil være fluen på væggen. Jeg tilhører helt klart den sidste gruppe.

5 minutter før at jeg skal “på” er jeg klar til at løbe min vej. OK det var godt jeg blev og jeg håber også at folk syntes det samme. Jeg snakkede jo nok for meget – og skal nok begrænse mig hvis nogen på et senere tidspunkt skulle finde på at lave det samme. Jeg fik vist et hav af billeder og der kom nogle gode snakke. Det er tydligt at vores interesse er den samme, men vores indgangsvinkel er vidt forskellig – og det skal den også være. Det er givtigt begge veje – tro mig jeg har da fået noget at tænke over og en ide eller to jeg vil forfølge. Så Tak til Kolding Fotoklub – håber også I fik noget ud af det.

 

Kolding Fotoklub Foto: Jeanette Gindeberg Sørensen

Kolding Fotoklub
Foto: Jeanette Gindeberg Sørensen

Kolding Fotoklub

Kolding Fotoklub

Så skal jeg prøve noget nyt. Holde et oplæg om mit liv som pressefotograf (det lyder næsten som om det er slut – og det er det jo langt fra) Kolding Fotoklub’s Peter Øvad (der også er DR fotograf) spurgte for lang tid siden om jeg ville – og det vil jeg gerne. Startede selv i en fotoklub for mange mange år siden. Jeg har brugt ret lang tid på at finde billeder frem. Det har været sjovt og lidt tankevækkende at se den udvikling man har gennemgået som fotograf. Ydermere bliver det meget synligt hvilken teknisk udvikling vores digitale billeder har taget indenfor de sidste 10 – 15 år. Ikke alt er lige kønt 😉 Det bliver meget sport, royalt, grænse og de kendte emner – helt utroligt at tænke på hvor lang tid af ens liv man har brugt på en skammel og kikket på 22 mand rende rundt efter en bold….

Håber det bliver godt og folk får noget ud af det.

Så har jeg også prøvet det…..

Så har jeg også prøvet det….. Hestemarked uden heste.

En af dagens 2 opgaver for JydskeVestkysten var reportage på Korskro Hestemarked. Det var da godt jeg ikke læste op på teorierne om varmblod osv. Jeg så til min store skuffelse ikke en hest – men nok 30.000 mennesker der havde en forhåbentlig god dag. Markedet går over 3 dage og der kommer vel over 60.000 i det hele – og jeg har ladet mig fortælle at på søndag skulle der også komme heste forbi. Meeen lidt falsk varerbetegnelse.

Dagens anden opgave var en af dem man drømmer om – Mandø Mølle er aktiv og maler  en eller to gange om året. Det er vildt flot af en flok (undskyld) gamle mænd at holde fast og gang i et så flot stykke kultur historie. Jeg kunne være blevet længe men hestene trak jo i den anden ende. Drømmer allerede nu om at vende tilbage til Mandø og lave nye stills og video.

Se hvordan det blev brugt her: http://www.clausfisker.dk/2-kvartal-2016/

Mandø Møller maler. JV Foto: Claus Fisker

Mandø Mølle maler. 
Foto: Claus Fisker

Trelde

Trelde

Har været ude på job for Fredericia Kommune de sidste dage – Herom senere.

Her lidt fra Trelde – God Weekend…..

Tilbage igen….

Tilbage igen….

Det var en fornøjelse at blive bestilt af JydskeVestkysten. Det var jo lidt som at komme hjem – Jeg blev jo for en menneskealder siden uddannet på det daværende Jydske Tidende – som blev sammenlagt med Vestkysten og blev til….ja rigtig gættet JydskeVestkysten.

Menuen i dag stod blandt andet på Ishockey og det gik slet ikke for Esbjerg i den 3 finale mod Herning. Ishockey – ja det er noget af det aller sværeste sport at fotograferer. Forholdene er som regel meget dårlige. Foto igennem en halv beskidt plastik rude har selv ikke kamera producenterne fundet en god løsning på. Jeg tror jeg slap fra det med æren i behold, men det holdt hårdt og det er bestemt ikke nogle billeder jeg vil fremhæve. Det er f…. svært – tror nok det er det absolut sværeste når jeg sidder og tænker over det her klokken 01.03 – Godnat.

Finale Ishockey - Esbjerg - Herning Foto: Claus Fisker

Finale Ishockey – Esbjerg – Herning
Foto: Claus Fisker

Randers……

Randers……

 

I disse tider fylder sagen Keller / Borring / Todd alt i avisernes omtale af klubben. I dag i Odense var det også spørgsmålene efter kampen – som Randers vandt. Det er ikke nemt. Sportsledelsen har sagt farvel til Borring. Træner Todd har sagt han aldrig vil bruge Keller – imens scorede Mikael Ishak. Spændende og se hvad en ny uge bringer.