
Kolding Fotoklub
Så skal jeg prøve noget nyt. Holde et oplæg om mit liv som pressefotograf (det lyder næsten som om det er slut – og det er det jo langt fra) Kolding Fotoklub’s Peter Øvad (der også er DR fotograf) spurgte for lang tid siden om jeg ville – og det vil jeg gerne. Startede selv i en fotoklub for mange mange år siden. Jeg har brugt ret lang tid på at finde billeder frem. Det har været sjovt og lidt tankevækkende at se den udvikling man har gennemgået som fotograf. Ydermere bliver det meget synligt hvilken teknisk udvikling vores digitale billeder har taget indenfor de sidste 10 – 15 år. Ikke alt er lige kønt 😉 Det bliver meget sport, royalt, grænse og de kendte emner – helt utroligt at tænke på hvor lang tid af ens liv man har brugt på en skammel og kikket på 22 mand rende rundt efter en bold….
Håber det bliver godt og folk får noget ud af det.